Tjekvand.dk
Kontakt os
Hjem
Sitemap
Kontakt os

Seneste nyt

Har du ris / ros eller rettelser er du
meget velkommen til at kontakte os   
 

 Ha en rigtig god dag
                                                                                                                                





          





      

 

Brev fra MST d. 7. september 2017 - se nedenstående link:


/files/manager/mstbrev-despenyl-chloridazon-og-drikkevand.pdf




Miljø- og Fødevareministeriet`s pressemeddelse

Vandværker skal teste for flere pesticidrester i drikkevandet

31-08-2017

Pressemeddelelse

Efter fund af desphenyl-chloridazon i drikkevandet over grænseværdien skal vandværkerne fremover teste for stoffet, der stammer fra et ukrudtsmiddel brugt frem til 1990'erne.

Vandværkerne i Danmark tester løbende vores drikkevand for 35 forskellige pesticider og nedbrydningsprodukter af pesticider. Nu kan de føje et stof mere til listen, efter at Miljøstyrelsen på Vandpanelets anbefaling har besluttet, at der fremover også skal testes for desphenyl-chloridazon.

Miljøstyrelsen havde indkaldt til mødet tidligere i dag, efter at der var gjort fund af desphenyl-chloridazon over grænseværdien i drikkevand flere steder i landet.

- Vi har heldigvis ikke set noget, der udgør en sundhedsrisiko. Men lokale fund i drikkevandet tyder på, at rester af det her pesticid kan være mere udbredt, end man hidtil har troet. Derfor gør vi det nu obligatorisk for vandværkerne at teste for det, siger vicedirektør i Miljøstyrelsen Mads Leth-Petersen.

Er der flere?
Chloridazon blev brugt ved blandt andet dyrkning af roer, indtil det blev udfaset i Danmark i 1996, og desphenyl-chloridazon stammer herfra. Vandpanelet besluttede på dagens møde også at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere, om andre stoffer skal være obligatoriske i vandværkernes drikkevandskontrol.

- Vi har alle en interesse i at sikre rent vand i hanerne, som man trygt kan drikke. Selvom der ikke er en sundhedsrisiko ved de fund, der er gjort, nedsætter vi nu en arbejdsgruppe, som skal se på, om der skal justeres på procedurerne for at identificere de stoffer, vi skal teste for. Her vil vi også få hjælp fra regionerne, der har en lokal indsigt i nogle af de nye fund, siger Mads Leth-Petersen.

Vandpanelet består ud over Miljøstyrelsen af Danske Vandværker, Dansk Vand- og Spildevandsforening , KL og Styrelsen for Patienssikkerhed. Til mødet i dag deltog også Danske Regioner.

Yderligere oplysninger
Pressemedarbejder Thomas Hag, tlf. 20 65 33 42, e-mail: thmha@mfvm.dk

FAKTA: Grænseværdi og sundhedsrisiko

·        Vandværkerne pålægges nu at teste drikkevandet for desphenyl-chloridazon, efter at stoffet er fundet flere steder over grænseværdien.

·        Fundene udgør dog ikke en sundhedsrisiko. I Danmark er grænseværdien for pesticidrester i drikkevand nemlig politisk fastsat meget lavt til 0,1 mikrogram/liter, fordi vi helst ikke vil have pesticider i drikkevandet overhovedet.

·        I andre EU-lande ligger grænseværdierne væsentlig højere. De aktuelle fund ville derfor ikke være problematiske, hvis de var blevet gjort i andre EU-lande.

·        Den sundhedsmæssigt acceptable daglige indtagelse af stoffet for drikkevand er 300 mikrogram/liter for voksne og 50 mikrogram/liter for små børn. Det vil sige, at grænseværdien er sat henholdsvis 3000 og 500 gange lavere, end hvis værdierne udelukkende skulle være sat ud fra sundhedshensyn.



 

Vedr. pesticidet Chloridazon:


En Chloridazon pakke består af disse 3 parametre:
Chloridazon
Desphenyl-chloridazon
Methyl-despehnyl-chloridazon.

(Parametrene kan udtages særskilt)
 
Detektionsværdien er 0,010 µg/l  /  grænseværdien for pesticider er 0,1 µg/l

 


Kvalitetskrav til drikkevand iflg. BEK 802 af 01/06/2016

BEK 802 kan ses her:

Parameter Måleenhed
Tilladelig værdi ved
afgang fra vandværk
Tilladelig værdi ved
indgang til ejendom
Beskrivelse / kommentar

Temperatur

C Det tilstræbes, at vandet er højst 12 oC ved taphane. Høj temperatur påvirker smagsoplevelsen og kan give øget risiko for bakterievækst.
Lugt og smag Subjektiv bedømmelse Vand skal normalt være friskt og uden særlig smag. Vandets temperatur er afgørende for smagen.
Farve mg Pt/l 5 15 Brunfarvning af vand skyldes typisk indhold af opløst organisk stof ( humus). Rødfarvning og sortfarvning i forbindelse med uklarhed kan skyldes indhold af jern og mangan.
Turbiditet FTU 0,3 1 Turbiditet er et udtryk for vandets uklarhed. Denne skyldes indhold af opslemmede stoffer, f.eks. udfældning af jern og mangan.
pH 7-8,5 pH er udtryk for vandets surhedsgrad. Ved pH-værdier under 7 er vandet surt, ved pH-værdier over 7 er vandet basisk. Vand med pH under 7 er ofte aggressivt og tærer på rør og installationer.
Ledningsevne mS/m >30 >30 Ledningsevne er et samlet udtryk for vandets indhold af salte (ioner). Indholdet af opløste salte er medvirkende til at give vandet smag.
Indampningsrest mg/l 1500 1500 Udtryk for vandets indhold af opløste stoffer. Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende.
Klor, fri og total mg Cl/l Mindst muligt Mindst muligt Mindst muligt samtidig med overholdelse af mikrobiologiske krav. Klor anvendes til desinfektion ved fremstilling af drikkevand fra overfladevand.
Ammonium mg NH4/l 0,05 *) 0,05 *)
*) Værdier op til 0,2 mg/l kan accepteres ved desinfektion med monokloramin.
Ammonium over grænseværdien kan fremme bakterievækst og øge korrosion. Ammonium fjernes normalt ved almindelig vandbehandling. Hvis omdannelsen ikke er forløbet til ende på vandværket, vil den forsætte under ukontrollerede forhold på ledningsnettet, hvilket er uheldigt.
Nitrat mg NO3/l 50 50 Nitratindhold over grænseværdien  kan især for spædbørn være sundhedsskadeligt, idet nitrat i fordøjelsessystemet omsættes til nitrit, der kan hæmme blodets iltoptagelse.
Nitrit mg NO2/l 0,01 *) 0,1 *)
*) Værdier op til 0,5 mg/l kan accepteres ved desinfektion med monokloramin.
Nitritindhold væsentligt over grænseværdien kan hæmme blodets iltoptagelse.
Fluorid mg F/l 1,5 1,5 Fluorid i drikkevand virker forebyggende over for huller i tænderne. Tandlæger mener 1,2 mg/l er gunstigt. Til gengæld anses et højere indhold for at være sundhedsskadeligt.
Klorid mg Cl/l 250 250 For højt chloridindhold kan give smagsproblemer og risiko for tæring i ledningsnettet.
Sulfat mg SO4/l 250 250 Sulfatindhold over grænseværdien giver sammen med indhold af natrium og magnesium en bitter smag.
Bicarbonat mg HCO3/l >100 >100 Et vist indhold af bikarbonat er af betydning for at forhindre, at pH ændres i vandet.
Totalt fosfor mg P/l 0,15 0,15 Fosforindhold over grænseværdien kan være tegn på forurening fra spildevand.  I dybe boringer med et vist indhold af jern, vil en del af jernet ofte være bundet som fosfat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungere tilfredsstillende.
Ilt mg O2/l >5 Ilt sikre vandets velsmag. Lavt iltindhold giver risiko for opvækst af bakterier, der lever bedst under iltfattige forhold. Dette kan give vandet en rådden lugt og smag.
Hårdhed, total odH 5-30 5-30 Udtryk for det samlede indhold af Calcium og Magnesium. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer. Høj hårdhed medfører større sæbe forbrug og kalkudfældninger.
Aggressiv kuldioxid mg CO2/l 2 2 Aggresiv kuldioxid virker tærende på beton og jern.
NVOC mg C/l 4 4 NVOC er et udtryk for vandets indhold af organiske stoffer. Et forhøjet indhold kan være et tegn på forurening.
Calcium mg Ca/l
Calsium udgør den største del af vandets hårdhed. 7,14 mg Ca/l svarer til 1 odH ( hårdhedsgrad). Der er ingen øvre sundhedsmæssig grænseværdi for calsium, men indholdet bør ikke overstige 200 mg/l.
Se Hårdhed, total.
Jern mg Fe/l 0,1 0,2 Jernindhold over grænseværdien kan give bismag. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og vasketøj.
Kalium mg K/l 10 10 Kalium indhold over grænseværdien kan være tegn på forurening.
Magnesium mg Mg/l 50 50 Magnesium bidrager til vandets hårdhed. 4.34 mg Mg/l svarer til 1 o dH ( hårdhedsgrad). Højt magnesiumindhold kan give vandet en bitter smag og kan virke svagt afførende.
Mangan mg Mn/l 0,02 0,05 Mangan forekommer sammen med jern og giver stort set sammme ulemper. Mangan i ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Se jern.
Natrium mg Na/l 175 175 Natriumindhold over grænseværdien giver saltsmag og mulig indvirkning på blodtrykssygdomme. Natriumindholdet kan være forhøjet i kystnære områder.
Nikkel mg Ni/l 20 20 Nikkel kan forekomme fra udvaskning af visse jordmineraler og som afsmitning fra armaturer. Nikkel er allergifremkaldende og kan giv eksem.
Coliforme bakterier pr. 100 ml Ikke målelig Ikke målelig Bakterier, der kan findes i andre miljøer end menneskets og dyrs tarmkanal. De kan være tilstede i jord og vand. Forekomsten af coliforme bakterier i vand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord.
Kimtal 37 oC pr. ml 5 20 Bakterier der kan vokse ved legemenstemperatur   (37 oC), herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier. Dog skyldes et højt kimtal ved 37 oC oftest opformering i ledningsnettet.
Kimtal 22 oC pr. ml 50 200 Et mål for de bakterier, der vokser ved 22 oC. Disse er jord og vandbakterier, der lever af vandets organiske indhold. Årsagen kan være vækst i filtre og rentvandsbeholdere, hydroforer mv. De er sjældent sygdomsfremkaldende.
Escherichia coli (E.coli) pr. 100 ml Ikke målelig Ikke målelig E.coli findes udelukkende i mennesker og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevandet er normalt tegn på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier. Kan stamme fra kloak, septiktank, mødding o. lign.
Enterokokker pr. 100 ml ikke målelig Ikke målelig Enterokokker findes i mennesker og dyrs tarmkanal. Ved påvisning kan der være tegn på fækal forurening.
 


Stofgruppe
Måleenhed
Parameter
Grænseværdi
Bemærkninger
Klorerede opløsningsmidler
µg/l
Trichlormethan
1,1,1-trichlorethan
Tetrachlormethan
Trichlorethylen
Tetrachlorethylen
25 ved kloring
1 for hvert enkelt stof
Sum af alle :3
Indhold kan skyldes spild og udslip fra industri m.m.
Trichlormethan kan yderligere forekomme v. kloring af vand.
Vinylchloridµg/lVinylchlorid0,3
Nedbrydningsprodukter, af
klorede opløsningsmidler
µg/l
1,1-dichlorethylen
trans-
1,2-dichlorethylen
cis-
1,2-dichlorethylen

 
 
Svært nedbrydelige stoffer, der længe kan spores i naturen
Alkylbenzener
µg/l
Benzen
Toluen
Ethylbenzen
m+p-xylen
o-xylen
Napthalen
1
 
 
 
 
2
Indikator for olie og benzinprodukter
MTBE
(Ethere)
µg/l
MTBE
5
Stoffet indgår i visse benzinprodukter.
 Kan give vandet ubehagelig bismag.
Phenoler
µg/l
f.eks.
phenol
methylphenoler
pentachlorphenoler
chlorphenoler
 
0,5
0,5
0,01
0,1
Kan stamme fra forurening fra lossepladser
PAH´er
µg/l
f.eks.
benz(a)pyren
fluoranthen
 
0,01
0,1
summen af øvrige under 0,1
Kan stamme fra forurening med olie- og tjære eller asfaltprodukter.
PFAS
(perfluorerede stoffer)

µg/lPFBS(Perfluorbutansulfonsyre)
PFHpA(Perfluorheptansyre)
PFHxS(Perfluorhexansulfonsyre)
PFNA(Perfluornonansyre)
PFOSA(Perfluoroktansulfonamid)
PFOS(Perfluoroktansulfonsyre)
PFOA(Perfluoroktansyre)
PFBA(Perfluorbutansyre)
PFDA(Perfluordecansyre
6:2 FTS(6:2 fluortelomersulfonsyre)
PFHxA(Perfluorhexansyre)
PFPeA(Perfluorpentansyre)
Sum af PFAS forbindelser:
Perfluorerede alkylsyre-forbindelser













0,1
Stoffer der bl.a. har været anvendt i slukningsskum på brandøvelsespladser.
Trihalomethaner
µg/l
Trichlormethan
Dichlorbrommethan
Chlordibrommethan
Tribrommethan
25 når de stammer fra kloring af vandet
Disse stoffer kan dannes, når vand behandles med klor.
Pesticider
µg/l
 
0,1 for hvert enkelt pestisid
Sum af alle pestisider: 0,5
Pesticider stammer fra sprøjtemidler.
Sprøjtemidler består ofte af flere forskellige miljøfremmede stoffer.Når disse stoffer spredes i naturen vil der ske en nedbrydning, hvor endnu farligere stoffer kan fremkomme. Der undersøges derfor ikke kun for rester af sprøjtemidler i drikkevandet, men også for nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler.




OBS ved forurenet vand:
 
Det forurenede drikkevand kan bruges til kogning af kartofler, spaghetti o. lign. (hvis vandet ikke afgiver smag, lugt mv. til fødevarerne), idet mikroorganismerne dræbes af kogningen.
 
Det forurenede drikkevand må ikke anvendes til skylning af salat eller andre rå grøntsager, som skal spises rå. I stedet kan skylningen foretages med kogt vand.
 
Det forurenede vand vil ofte kunne benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at børn ikke drikker vandet. Anvendelse af forurenet vand til badning vil afhænge af vandets forureningsgrad.
 
Forurenet drikkevand må ikke bruges til tandbørstning. Kogt vand kan anvendes. Proteser o. lign. kan ofte renses ved at blive lagt i kogt vand.
 
Det forurenede drikkevand er ikke egnet til opvask i hånden, medmindre det har været kogt, idet det forurenede vand kan smitte via hænderne eller via genstande (indirekte kontaktsmitte).
 
Det forurenede drikkevand kan anvendes til vask og maskinvask.
 
Det forurenede vand kan bruges med almindeligt rengøringsmiddel til gulvvask o.lign., men er ikke egnet til rengøring af køkkenborde, - skabe eller lign, medmindre det har været kogt. Den anvendte rengøringsklud lægges til vask efter brug.
 
Grøntsager, der indtages i rå tilstand, må ikke vandes med det forurenede vand.